Hvornår "levender" Ask igen, Mor?

Det spurgte Ingeborg mig om, i aftes da vi var en tur oppe ved graven med en stor buket solsikker. Hun sad i gruset og legede med de små sten-mariehøns som hende og Sigrid har malet til Ask. Og pyyyh, hvad svarer man så? For Ask skulle jo netop være "levendet" i disse dage. Han skulle være blevet født og Ingeborg skulle have været en stolt og omsorgsfuld storesøster, ikke en storesøster der sidder og leger på en grav og udpeger at; "under den der blomst ligger Asks mave. Under den der blomst ligger Asks hoved. Under den der blomst ligger Asks fødder." Det er helt, helt forkert.
Jeg svarede, at når man var helt rigtig død, så bliver man ikke levende igen. Men at Ask bor inde i vores hjerter nu og vi kan tænke på ham lige når vi har lyst, så vi har ham altid med os.
Mon Ingeborg nogensinde forstår, at han aldrig bliver levende? Mon jeg nogensinde forstår det? Sådan helt ind i sjælen....