mandag den 29. september 2008

Mus i håret...

...det var hvad Ingeborg undrede sig over, at jeg ledte efter med tættekammen, for lidt siden. Hun prøvede meget pædagogisk at forklare mig, at der ikke var nogen mus på hendes hoved.
Det var det tilgengæld i skraldespanden igår. Men kattene fik hurtigt fanget den. Uh, jeg hader at se dem lege med en levende mus. Men jeg hader endnu mere at have mus i mit hus. Desværre kan det nok ikke undgåes, når man vil bo helt her ude på landet, imellem kornmarker og hestestalde...

lørdag den 27. september 2008

En dejlig efterårsdag

Det har det været i dag. Sådan en dag, hvor man får suget de sidste solstråler til sig.
På denne her årstid føler jeg altid at jeg skal samle forråd. Både fysisk og mentalt. Jeg suger til mig af sol og luft. Men jeg får også en trang til at være huslig. Bage, sylte, lave mad, lave saft, sy vintertøj. Det er ren terapi og jeg tror det er med til at forberede mig mentalt på vinteren.

Jeg har været ualmindeligt kreativ i denne weekend. Egentlig tror jeg mest det er en overspringshandling, i forhold til at undgå at skrive artikel. Men jeg har i hvertfald både fået lavet malerier med ungerne, færdigbetrukket den stol, der har stået og smidt krøl-uld ud over hele stuegulvet i over en måned og broderet navn på ungernes elefanthuer.
I morgen starter med gæster kl. kvart i ni. Og så får Sigrid besøg af en børnehaveveninde kl. 11. Jeg regner med, at jeg laver noget snobrødsdej og sætter Elvin igang med at lave et bål. Så kan jeg sidde i ro og mag og skrive artikel, og vi kan få brændt en masse haveaffald. Multi-tasking.

torsdag den 25. september 2008

om at miste sig selv.... eller blive sig selv

"Nu skal du passe på ikke at miste dig selv", "Nu skal i huske at have kærestetid, så i ikke glemmer jer selv".

Jeg hører det tit. Alt for tit. Har jeg glemt mig selv, af at være mor? Af at være sammen med mine børn? Eller er det snarere sådan, at jeg er blevet mig selv? En anden end jeg var før jeg fik børn, men ikke desto mindre, meget mere MIG.
Jeg tror mest på det sidste. Jeg er mig, fordi jeg har mine børn, ikke på trods af at jeg har dem. De tvinger mig til at se ind i mig selv og reflektere over, hvad jeg ser. Og de gør det værd at træffe de rigtige beslutninger, i stedet for de lette. De gør mig til et mere helstøbt menneske og de giver mig en følelse af formål, af at have rødder i et sted og et værdisæt.

mandag den 22. september 2008

min blog

er en overspringshandling. Med tiden håber jeg den bliver meget mere, men i dag er den en overspringshandling.