I weekenden har vi bygget en ny hønsegård til vores høns.
Det betyder at jeg har gået og kigget rimeligt meget på hønsene imens vi byggede. Og de har altså samme effekt på mig, som et guldfiskeakvarium. Man kommer til at sidde og glo på dem i rigtig lang tid, uden egentlig at se noget.
Jeg sad altså og gloede på mine høns, uden at der skete noget som helst (ja, ja, jeg ved det godt, jeg har ikke noget liv). Og så fik jeg dårlig samvittighed over, at Elvin knoklede med at bygge hønsegård. Så jeg gik om for at hjælpe ham. Og lige da jeg havde vendt ryggen til, lød der en høj pive-lyd. Min hane havde fanget en mus. Og alle hønsene løb rundt og kaglede og sloges om, hvem der skulle spise den. Jeg ville virkelig gerne have set, hvordan han fangede den. Om han lå på lur, eller løb efter den, eller hvad. Han er rimeligt blodtørstig. Han fanger også gråspurve og æder dem. Jeg har aldrig fundet ud af, hvordan han gør. Der ligger som regel bare nogle småfjer tilbage.
Vi fik også to nye høns i weekenden. Et par søøøøde buttede rødbrune damer. Helt tamme er de. Men de andre høns mobber dem fuldstændig nådesløst. Søndag middag fandt jeg en af dem med et blødende sår på kammen. Stakkels lille puttehøne. Hanen ser dog ud til at være glad for sine nye koner. Han tror vist det er hans virilitet og ikke min pengepung, der har sørget for, at de endte i vores hønsegård. Han spankulerer i hvert fald stolt omkring og galer meget og længe.
Hvis ikke de lugtede så grimt, ville jeg overveje om vi skulle flytte hønsegården ind i stuen og smide TV'et ud. De er bedre end reality-tv, de små fjerbolde. Og har cirka samme hjernekapacitet som deltagerne i den slags programmer.
