At rejse er at leve

For tre måneder siden:


En lang, lang rejse.

Det er, hvad de sidste tre måneder har været. Jeg har rejst fra glæden, ind i sorgen og er langsomt ved at finde tilbage til glæden igen. Sorgen har sat sig fast i mig og jeg vil altid bære den med mig. Vores liv vil altid se helt anderledes ud, end det var meningen det skulle, fordi vi ikke har Ask her hos os og kan se ham vokse op. Men selvom vores liv er anderledes end et skulle have været, så behøver det ikke at være dårligere end det skulle have været. Det er bare anderledes...


Der sker så meget rundt om mig lige nu, at jeg næsten ikke kan følge med. Men på næste fredag får jeg sommerferie. Og så skal der slappes helt og aldeles af. Vi skal ikke lave noget som helst! Hygge herhjemme og på sjove udfugter med ungerne. Det er alt. Og det bliver SÅ hyggeligt. Jeg glæder mig rigtig meget. Og trænger til pausen.

Lige nu trænger Sigrid og jeg vist til lidt middagsmad. Og måske en tur til Skive efter italiensk is. Der skal vel være nogel fordele ved at være hjemmebarn for en dag.