Fastelavnsboller

Jeg bagte fastelavnsboller i weekenden. Og de blev gudeskønne! Jeg bagte dem helt fra bunden, med hjemmelavet creme, som jeg altid gør. Men i år var det ekstra skønt, for æggene var fra vores egne høns, mælken fra naboens køer og det lyserøde i glasuren var hindbærsirup, af hindbær jeg selv har hjulpet Sigrid med at plukke og sylte.

Fastelavnsboller:
100 gram smør
ca. 3 dl. mælk.
50 gram gær
3 spsk. sukker
1 æg
mel

Smelt smørret og bland det med mælken, så det bliver lunkent. Udrør gæren heri. Tilsæt æg, sukker og mel, så det bliver en elastisk, men lidt klistret dej. Ælt læææænge. Gerne ti minutter. Lad den hæve til dobbelt størrelse imens du laver creme:

Creme
2 æg
2 1/2 spsk. mel
2 spsk. sukker
piskes sammen med et piskeris og tilsættes:
2 1/2 dl. mælk
korn af 1/2 stang vanilje.

Det hele hældes i en gryde og opvarmes langsomt til kogepunktet, imens man pisker med piskeriset.
Hældes i en skål og afkøles evt. i køleskabet.

Imens cremen køler ned ruller man dejen ud til en plade og deler den ind i ca 12-16 firkanter. Så lægger man en klat creme på hver firkant, folder den sammen og sætter den på en bageplade, med samlingen nedad. Bollerne hæver 1/2 times tid, eller hvorlænge man nu gider at vente og bages i en forvarmet ovn ved ca. 200 grader, til de er let gyldne. Pyntes med glasur eller anden pynt.

De smager fantastisk og mætter MEGET. Og jeg bliver nok nødt til at bage nogle flere i morgen, for vores høns er kommet i forårshumør og spytter 4-5 æg ud om dagen.

En god ide.. om at sende gode tanker videre

Jeg læste om denne her ide hos Line ( indiaograja.blogspot.com ) og vil gerne være med.
Tanken er, at vi skal forkæle og glæde hinanden.

1. Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring.

2. Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love, at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage - det lover jeg!

3. Det eneste jeg beder dig om at gøre til gengæld, er, at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.

Forårsplaner

Nu er solen på vej tilbage og julen er ved at være slut. Jeg længes imod lyset og luften og de lange lune sommeraftener.

Jeg fik en bog i julegave, der hedder den økologiske have. Elvin fik en bog der hedder den praktiske køkkenhave. Så nu er jeg ved at planlægge en praktisk og økologisk køkkenhave, der forhåbentlig kan gøre os nærmest selvforsynende med grønt og frugt, i hvertfald i sommerhalvåret.

Allerede i år har vi haft en masse ud af haven. Vi har syltetøj nok til at vare til næste sommer. Og det er først nu, at vi er begyndt at købe æbler igen. Vores to æbletræer har forsynet os igennem hele efteråret. Jeg drikker stadig the af mynte fra haven og vi kan stadig hente porrer og persille. Og så lægger vores høns to-tre æg hver dag. Men vi flyttede jo først ind i slutningen af maj, så vi kunne ikke rigtig planlægge haven fra tidligt forår. Det skal der rettes op på i år.

Vi skal dyrke en masse forskellige grøntsager. Både de praktiske (kartofler, løg, gulerødder osv.) og de sjove: græskar, regnbuefarvede bladbeder og stribede rødbeder. I alt skal vi have over 30 forskellige arter i vores køkkenhave og jeg glæder mig helt vildt!
Jeg har læst en masse om, hvordan man kan forlænge sæsonen for hjemmedyrkede grøntsager og min mor har foræret mig en masse gamle vinduesruder. Så nu skal vi bare have bygget et par mistbænke og have hentet et læs hestemøg hos min moster. Så skulle det være klart til at så allerede i starten af marts. Og så skal køkkenhaven og drivhuset jo plantes til i løbet af foråret og der skal anlægges et stort, rundt krydderurtebed med en masse sjove planter: citrontimian, ananassalvie og ramsløg. Og selvfølgelig også en masse mere "almindelige" krydderurter.

Elvin er ved at gøre hønsegård nr. to klar, så vi kan få kød-kyllinger hjem i starten af foråret. Og senere på året vil vi have et par ænder eller fire også, så vi kan få rigtig, hjemmelavet and til næste jul.

Mit nytårsfortsæt for 2009 er, at jeg skal blive bedre til at bruge de ressourcer jeg har til rådighed, på alle områder. Det betyder at jeg skal huske at trække på det dejlige og store netværk jeg har, og at jeg skal huske at minde mig selv om mine egne værdier.
Men at udnytte mine ressourcer skalæ også forståes bogstaveligt: Vi skal udnytte vores jord til at give os grøntsager, mad til vores dyr og brænde til vores brændeovn. Det er en udfordring, men det er en god udfordring. Den giver mig fred i sindet på så mange plan. Både fordi vi sparer penge, fordi vi ved hvad det er vi putter i munden og fordi det bare er RÅhyggeligt at gå og rode i haven.

Julestemning

Nu er det snart JUL!!!

Jeg har lavet kranse til dørene i dag. Jeg lavede dem af friske pilegrene og Sigrid og jeg dekorerede dem med diverse grønne ting fra haven. Rigtig julestemningsagtigt!

Og vi fik også fabrikeret et ordentligt læs juledekorationer, med hjælp fra et par dejlige blomsterdamer og deres søde børn

Farveblind?

Ja, så var det i denne uge at man kunne læse at statsministeren er blevet grøn. Godt så! Hvad er han blevet grøn af? Miljøhensyn? Nej, mon? Det er nok snarere misundelse over alle de rare penge, det kan indbringe at sælge CO2 kvoter. Så vi snupper da lige en rask lille kovending i miljøpolitikken, så de 2 miliarder, der kommer ind, kan bruges til at finansiere skattelettelser.
Gad vide om øregas er CO2 neutral? Næppe, i dette tilfælde. Jeg skal i hvertfald se en ordentlig miljøpolitik udmøntet i handling, før jeg tør tro på det, fra den side.

Om hakkeorden og blodtørstige hanekyllinger

I weekenden har vi bygget en ny hønsegård til vores høns.
Det betyder at jeg har gået og kigget rimeligt meget på hønsene imens vi byggede. Og de har altså samme effekt på mig, som et guldfiskeakvarium. Man kommer til at sidde og glo på dem i rigtig lang tid, uden egentlig at se noget.
Jeg sad altså og gloede på mine høns, uden at der skete noget som helst (ja, ja, jeg ved det godt, jeg har ikke noget liv). Og så fik jeg dårlig samvittighed over, at Elvin knoklede med at bygge hønsegård. Så jeg gik om for at hjælpe ham. Og lige da jeg havde vendt ryggen til, lød der en høj pive-lyd. Min hane havde fanget en mus. Og alle hønsene løb rundt og kaglede og sloges om, hvem der skulle spise den. Jeg ville virkelig gerne have set, hvordan han fangede den. Om han lå på lur, eller løb efter den, eller hvad. Han er rimeligt blodtørstig. Han fanger også gråspurve og æder dem. Jeg har aldrig fundet ud af, hvordan han gør. Der ligger som regel bare nogle småfjer tilbage.
Vi fik også to nye høns i weekenden. Et par søøøøde buttede rødbrune damer. Helt tamme er de. Men de andre høns mobber dem fuldstændig nådesløst. Søndag middag fandt jeg en af dem med et blødende sår på kammen. Stakkels lille puttehøne. Hanen ser dog ud til at være glad for sine nye koner. Han tror vist det er hans virilitet og ikke min pengepung, der har sørget for, at de endte i vores hønsegård. Han spankulerer i hvert fald stolt omkring og galer meget og længe.
Hvis ikke de lugtede så grimt, ville jeg overveje om vi skulle flytte hønsegården ind i stuen og smide TV'et ud. De er bedre end reality-tv, de små fjerbolde. Og har cirka samme hjernekapacitet som deltagerne i den slags programmer.

Pacifist

Jeg bliver mere og mere overbevist om, at det er en af de etiketter der passer på mig.

Egentlig vil jeg helst undgå at sætte etiketter på andre, men af uransagelige årsager har jeg af og til behov for, at sætte dem på mig selv. Og i dag har jeg altså smækket en kæmpe pacifist-etiket i panden på mig selv.

På lørdag er der "ryd lejren" demo. En masse mennesker vil forsøge at klippe hul i hegnet omkring Sandholm-lejren. Det lyder jo som en fantastisk ide: at skabe opmærksomhed omkring en helt forfærdelig situation for nogle meget ulykkelige mennesker, som myndighederne tilsyneladende er skide ligegelade med.

Men jeg tænker også, at det er en sympatisk tanke, men det er måske ikke udtryk for særlig stor... indlevelsesevne. Jeg tænker: I den lejr bor der meget, meget traumatiserede mennesker. Der bor små og større børn, der har set og oplevet ufatteligt grusomme overgreb. Mon de børn har lyst til at opleve deres eneste faste opholdssted, hvor kummerligt det end er, omringet af kampklædt politi? Mon de har lyst til at opleve mennesker, der råber slagord, på et sprog de ikke kender? Hvad mon de føler, hvis/når der pludselig er tåregas i luften omkring dem? Hvad mon de associerer med lyden af sirener?

Mon ikke man kan gøre opmærksom på de stakkels, stakkels menneskers situation, uden at påføre uskyldige børn yderligere traumer? Man kunne jo f.eks. demonstrere i nærheden af nogle af de politikere, der sidder på deres hænder og tæller stemmer og vejer stemninger, i stedet for at sørge for, at vi kan se os selv og hinanden i øjnene som land og som mennesker.

Røde kors har tilbudt børnefamilierne i Sandholm-lejren at de kan opholde sig i et nærliggende feriecenter imens demonstrationen finder sted. Men det kunne tilrettelæggerne af demo'en jo ikke vide på forhånd. Hvad de derimod godt kunne vide var, at det helt sikkert vil føre til sammenstød med politiet, at forsøge at klippe hul i det hegn. Gad vide, om de spurgte de børn med krigstraumer, der bor i centret, om de synes det er en god ide, at invadere det eneste hjem de kender til, inden de tilrettelagde demonstrationen? Jeg tvivler!

Jeg har stor respekt for dem, der har valgt at deltage i demonstrationen, efter at røde kors har meddelt, at de svageste af beboerne i Sandholm-lejren vil blive "evakueret". Men jeg kan ikke lade være med at spekulere over, om de mennesker der har udtænkt form og indhold af demonstrationen, uden at vide, om beboerne i lejren ville være til stede, selv har børn? Og hvordan de i så fald ville reagere på, at deres egne sunde, raske og utraumatiserede børn oplevede sådan en demonstration i deres eget hjem. Jeg tror de fleste ville opfatte det som et overgreb. Jeg ville. Og hverken jeg eller mine børn har krigstraumer eller andre ubehagelige oplevelser i bagagen.