jeg har meget på hjerte, men ikke rigtig tid til at dele det

Tanker. Det er hvad min tid går med, lige nu.
Vi har mistet endnu en baby. Denne gang var jeg 12 uger henne. To døde børn på under 1/2 år er mere end hvad jeg ville have troet jeg kunne klare. Men det kunne jeg altså.
Jeg har brugt rigtig meget tid på at tænke, de sidste uger og måneder. Jeg har tænkt og tænkt over, hvad fremtiden mon bringer.
Da jeg blev gravid for 4. gang var jeg helt afklaret med, at det var sidste chance. Sidste barn. Så da vores lille barn pludselig ikke var i live inde i maven var det ikke bare denne lille sjæl vi sagde farvel til. Det var også drømmen om en stor famile der brast. Drømmen om, at Sigrid og Ingeborg ikke bare skulle have "en søster", men "søskende". Drømmen om, at jeg skulle gå hjemme og give min følsomme Sigrid en rolig skolestart og min magelige Ingeborg en masse fridage. Drømmen om, at jeg en dag ville få en søn. Drømmen om igen at have en lille baby at vugge, slynge, amme, holde...
Det har taget lang tid at sige farvel til den drøm og acceptere, at min fremtid er, at jeg skal koncentere mig om at vræe mor til to piger, der bliver større og mere selvstændige for hver dag der går. Jeg er lige blevet 30. Og Ingeborg er lige blevet 4. Når jeg er 45 år, så er mine børn sikkert flyttet hjemmefra og startet på uni. Eller de er på vej til det. Det er svært at tænke på, at om kort tid er det slut med at have børn. Om ganske få år, så har jeg ikke små børn, der skal have fysisk omsorg, men teenagepiger, der har brug for en helt anden slags omsorg fra mig.
Jeg bruger oceaner af energi på mit arbejde. Det er dejligt. Ukompliceret. Jeg kan overskue det. Det er meget nemmere at lave en ny udstilling, tage på en udgravning eller lave et formidlingsprojekt, end at tænke over de virkeligt vigtige ting i livet. Så jeg begraver mig i mit job og håber at jeg kommer ud på den anden side af sorgen, uden alt for mange ar på sjælen.
Fporhåbentlig får jeg også tid og energi til at skrive om de gode ting, der sker. For de sker jo! Sigrid er startet i skole. Ingeborg har lært at tegne prinsesser. Katten skal have killinger. Og Elvin og jeg er kommet tættere på hinanden end vi har været i mange år. Modgang gør stærk. Og vi er bomstærke!